2. juli 2018 Steen Lund Oprindeligt publiceret i Sejl, maj 1983 Kommentarer (0)

En søndag morgen i juni. Vejrudsigten lyder: "Svag, skiftende vind og solrigt". For de fleste mennesker et oplivende budskab, men hos sejlere og især kapsejlere vil udsigten måske nok fremkalde rynker i panden.

Bekymringerne behøver dog ikke at vare længe, for flere steder langs kysterne vil vinden friske op fra havet og efterhånden nå styrker som let eller jævn vind. Lokalt kan der endda blive tale om frisk vind.

Der vil måske falde bemærkninger om, at meteorologerne igen har taget fejl. Især hvis man samtidig ser cumulusskyer vokse op inde over land. Det, vi oplever, er et af de lokale vindsystemer - søbrisen, og dem får vi ikke noget at vide om i vejrudsigten.

De store systemer
Inden for meteorologien opererer man dels med “de store vindsystemer” og dels med “lokale vindsystemer”. Førstnævnte kan dække et område på flere tusinde kvadratsømil og kan forklares ved trykforskelle over store områder. Vinden vil søge fra et højt tryk mod et lavere, men på grund af Jordens rotation og den gnidningsmodstand, der opstår, vil vinden blæse rundt om lavtrykket, skråt ind mod centeret. På den nordlige halvkugle drejer den mod uret.

Disse generelle vinde vil normalt overdøve de lokale, men hvis trykforskellene bliver små, vil de lokale vindforhold blive dominerende.
De lokale vinde kan bestemmes af høje skrænter, skovbevoksning ved kysten, fordelingen af land og vand og mange andre forhold. Det er umuligt for meteorologen at tage højde for lokale vinde rundt om i landet, så her må den enkelte sejler selv skaffe sig viden og erfaring om vindforholdene.

Sø- og landbrise
Søbrise og landbrise er typiske lokale vinde, der opstår på grund af uens opvarmning af land og vand. Søbrisen optræder hyppigst fra midten af april til begyndelsen af juli, hvor vandet endnu er koldt. Allerede i april er solen kommet så højt på himlen, at den kan opvarme landjorden markant, mens vandtemperaturen maksimalt svinger en halv grad i døgnet om foråret.

Ved opvarmning af landjorden udvides luften nær overfladen. Den bliver derved lettere, og lufttrykket falder (lufttrykket er udtryk for vægten af luftsøjlen over os). Den varme, Iette luft stiger til vejrs, og hvis luften er fugtig nok, dannes der cumulusskyer. Den opstigende luft må naturligvis erstattes af anden Iuft, og det sker ved, at kold luft fra vandet strømmer ind over land.

Disse observationer viser, hvor radikalt vindretningen ændres i den sydlige del af Sundet på grund af søbrisen.
Om morgenen er der svag nordøstlig vind. Ved middagstid vender den og bliver sydlig. Signaturen angiver
vindretningen og fanen vindstyrken i knob. En hel fane er 10 knob (ca. 5 m/s) og en halv fane 5 knob (ca. 3 m/s).

Den modsatte cirkulation, hvor luften fra land strømmer ud over vandet, opstår om natten, hvor landjorden afkøles kraftigt, og hvor vandet nu er varmest. Det kaldes landbrisen, og den vil altid være svagere end den modsvarende søbrise.

Hvor et stort landområde støder op til et stort havområde, vil søbrisen normalt være ret konstant. Da Danmark består af mange større eller mindre øer og landområder, vil søbrisen hos os variere meget efter sted, tidspunkt og årstid.

Den 8/ 1981 var en dag, hvor vi, som det kan ses, havde udpræget søbrisecirkulation over hele Danmark.
På satellitbilledet fra kl. 16:54 GMT ses cumulusskyer over Sydsverige, Sjælland, Lolland og Fyn.
Fra Nordjylland til Sydvestjylland ses en række cumulusskyer. Det er søbrisefronter, som fra Øst- og Vestjylland
har bevæget sig ind mod Midtjylland og nu ligger samlet.

Søbriser i krig
Søbrisen i Sundet er interessant, fordi vi har to store landområder, Sjælland og Sverige på hver side. Her ”bekriger” søbriserne ligefrem hinanden. Mange sejlere har været indblandet i denne krig uden at vide det.

Søbrise-cirkulationen. Inde over land opvarmes luften og stiger til vejrs. Ude fra vandet tilføres ny, kølig luft.

Illustrationen her på siden viser det foreløbige resultat af en undersøgelse om søbrisen i sundområdet. Hvis der ikke er nogen generel vind til at pàvirke området, vil det hyppigt være helt vindstille fra Helsingør ned til nord for København. Det skyldes, at den svenske søbrise overdøver søbrisen på sjællandskysten. I den sydlige del af Sundet ligger Sverige og Danmark så langt fra hinanden, at vi får en fælles søbrise.

Undersøgelsen af søbriseforholdene i sund-området er ikke afsluttet, så hvis der er sejlere, der ligger inde med lokalviden om disse forhold, hører jeg med glæde fra dem.

Se endvidere artiklen Søbriser i Danmark og se i ordbogen under Land- og søbriser.

Kommentarer: