Ved lave skyer forstår vi skyer hvor undersiden (basen/bunden) ligger fra overfladen (tåge) op til 5000ft (1800 m). Toppen af de lave skyer kan variere ganske meget. Ved stratusskyer (St) ligger toppen ofte kun få hundrede meter over basen, hvorimod vi ved cumulus (Cu) og cumulonimbus (Cb) kan have en top som ligger flere kilometre over basen.

Ved mellemhøje skyer forstår vi skyer hvor undersiden (basen/bunden) ligger fra 6000 til 12000ft  (2000-4000m). Der er tale om altostratus (As) og altocumulus (Ac). As har, lige som skyarterne stratus, nimbostratus og cirrostratus, en udflydende grå struktur (gråt i gråt). Ac danner derimod ofte flotte billeder på himmelen.

Ved høje skyer har vi cirrus (Ci), cirrostratus (Cs) og cirruculumus (Cc). De har undersiden i 18000-30000ft (6-10km) og består alene af iskrystaller. Derfor vil de, til forskel fra andre skyarter, fremstå hvide på himlen.