Cumulus (Cu) kaldes også "blomkålsskyer" og er meget lette at genkende på himlen. De dannes ved at varm luft (luftbobler) fra overfladen stiger til vejrs. Undervejs afkøles luften, og når luften kondenserer (fortættes) dannes undersiden af skyen (skybasen). Skyen kan vokse til stor højde og kaldes så cumulus congestus. Den på billedet viste cumulus congestus er lige ved at nå Cb-stadiet og der anes begyndende "faldstriber" under skyen. Skyen består udelukkende af vandpartikler (skydråber), også ved negative temperaturer. Skydråberne vil så være underkølede. Man kan populært sige at så længe Cu-skyen over en længere periode fortsat er bredere end den er høj, giver den ikke nedbør. Når den bliver højere end den er bred kaldes den cumulus congestus og vil ofte fortsætte til en bygesky (se cumulonimbus (Cb)).

Cumulus (Cu) kaldes også "blomkålsskyer" og er meget lette at genkende på himlen. De dannes ved at varm luft (luftbobler) fra overfladen stiger til vejrs. Undervejs afkøles luften, og når luften kondenserer (fortættes) dannes undersiden af skyen (skybasen). Skyen kan vokse til stor højde og kaldes så cumulus congestus. Den på billedet viste cumulus congestus er lige ved at nå Cb-stadiet og der anes begyndende "faldstriber" under skyen. Skyen består udelukkende af vandpartikler (skydråber), også ved negative temperaturer. Skydråberne vil så være underkølede. Man kan populært sige at så længe Cu-skyen over en længere periode fortsat er bredere end den er høj, giver den ikke nedbør. Når den bliver højere end den er bred kaldes den cumulus congestus og vil ofte fortsætte til en bygesky (se cumulonimbus (Cb)).

Cumulus (Cu) kaldes også "blomkålsskyer" og er meget lette at genkende på himlen. De dannes ved at varm luft (luftbobler) fra overfladen stiger til vejrs. Undervejs afkøles luften, og når luften kondenserer (fortættes) dannes undersiden af skyen (skybasen). Skyen kan vokse til stor højde og kaldes så cumulus congestus. Den på billedet viste cumulus congestus er lige ved at nå Cb-stadiet og der anes begyndende "faldstriber" under skyen. Skyen består udelukkende af vandpartikler (skydråber), også ved negative temperaturer. Skydråberne vil så være underkølede. Man kan populært sige at så længe Cu-skyen over en længere periode fortsat er bredere end den er høj, giver den ikke nedbør. Når den bliver højere end den er bred kaldes den cumulus congestus og vil ofte fortsætte til en bygesky (se cumulonimbus (Cb)).