Pga. max opvarmning omkring ækvator vil vi i dette område få dannet et bælte af lavtryk (ækvatoriale lavtryksbælte). Dette kaldes den Intertropiske Konvergenszone (ITK/ITCZ) eller Kalmebæltet (Se konvergenszone og intertropiske konvergenszone).

Disse lavtryk er termale, hvilket betyder varmkernede, og herved ændres de med højden og bliver til højtryk.

På polarfronten, omkring 60 grader nord og syd for ækvator, dannes lavtryk som danner frontbølger. Disse lavtryk er dynamiske og koldkernede, hvorved de forstærkes med højden og fortsætter som lavtryk.

Mellem disse to lavtryksområder befinder sig det Subtropiske Højtryksbælte (på den nordlige halvkugle f.eks. Azoerhøjtrykket) ved 25-30 grader nord og syd for ækvator. Højtrykket er dynamisk og varmkernet og forstærkes med højden og bliver her fortsat et højtryk.

Over polerne sker en afkøling pga. svag indstråling, og herved dannes et termalt højtryk, det Polare Højtryk. Kernen er kold hvorved højtrykket med højden ændres til et lavtryk.

Som vi ser på skitsen, som viser strømningen på den nodlige halvkugle, afstedkommer fordelingen af høj- og lavtryk på overfladen, at vi fra det Polare Højtryk får dannet det Polare Østenvindsbælte, som fra nordøst blæser mod polarfronten. Fra det Subtropiske Højtryk vil vinden fra nordsiden af området blæse fra sydvest og herved dannes Vestensvindsbæltet på sydsiden af polarfronten. På sydsiden af højrykket dannes Nordøstpassaten, som i ITK (se intertropisk konergenszone) møder Sydøstpassaten fra den sydlige halvkugle. I dette område er der ingen organiserede vindsystemer, og vinden her vil alene være styret af konvektive skysystemer.

Bemærk at vindsystemerne på den sydlige halvkugle er spejlvendt i forhold til den nordlige halvkugle.

I højde ser vi at vi rundt om ækvator har et bredt højtryksbælte, og over polerne et stort lavtryksområde. Dette bevirker at vi i højden vil have et udbredt vestenvindsbælte, både nord og syd for ækvator.