Opslagsord Advektion Advektionståge Anabatisk vind Atmosfæren Bagsidevejr Bjergbølger Bora Chill-factor Col Cyklonfamilie / Vandrende Lavtryk Dis (tågedis) Dis (tørdis) Dråbestørrelse (Sky og Nedbør) Dugpunktsspredning Dugpunktstemperatur Finregn Flyvesigtbarhed Friktionslag Front Frontbølge Frontinversion Frontsystem Fronttåge Fugtadiabat Føhn Geostrofisk vind Gradientvind Gustfront Hagl Havgus Hvid jul Højtryk Intertropisk konvergenszone Inversion Isallobarer Iskorn Islag Isning Isobarer Isobarflader Isohypser Isotacher Isotermer Isslag Jetstråle / Jetstrøm Jordvind Katabatisk vind Klaris Koldfront Konvektion Konvergenszone Kornsne Kraftig regn Kuldeindeks Kuling Land- og søbriser Lav jordtåge Lavtryk Luftmasser Maksimum-temperatur Microburst Minimum-temperatur Monsun Nedbørsdannelse Okklusion Orkan Orografisk tåge Passatvinde Pseudotemp Q-forkortelser Radiosonde Regn Relativ fugtighed Rimis Rimtåge Ryg Saddelpunkt Sigtbarhed Skybrud Skydannelse Skyer Skyhøjde / Skybase Snefygning Stabil/Instabil atmosfære Standardatmosfæren Storm Strålingståge Subsidensinversion Søbriser Temperatur Sørøg Temp Temperaturmåling Termik Torden Tropisk cyklon Tropopause Trug Tryksystemer Turbulens (CAT) Tåge Tågebanker Tøradiabat Udløsningstemperatur for termik Underkølet finregn (Underafkølet) Underkølet regn (Underafkølet) Varmfront Vejrrekorder (Vejrekstremer) Vind og vindstød Vindens ændring i friktionslaget Vindhastigheder Vindsystem (Det Globale) Wind shear

Varmfront

Ved passage af en varmfront over et område, bliver kold luft erstattet af varm luft (varmfrontspassage). 
Varmfronten har en hældning på 1:150, hvilket betyder, at en varmfront, der ligger på jorden ved Odense, over København vil ligge i 1000m's højde. Varm luft vil glide op over den kolde luft ved overfladen, og efterhånden bliver luften mættet, og der dannes (front)skyer. Ved yderligere hævning vil skyerne begynde at afgive nedbør. Nedbøren vil normalt falde som let vedvarende nedbør (heldagsregn). Skyerne i varmfronten er ret tykke og dækker et stort geografisk område. Undersiden kan ligge i få 100m's højde, mens toppen normalt når op til 10km. 
Nedbøren vil på vore breddegrader starte som sne, men med en nulgrad på over 500m, vil sneen nå at smelte til regn, inden den når overfladen. Ved en nulgrad på 500m eller lavere vil nedbøren falde som slud eller sne. 
Vinden vil normalt dreje fra sydøst til sydvest ved en varmfrontpassage. 
Varmfronten vil normalt bevæge sig langsommere end koldfronten, da den tilstedeværende bevægelsesenergi bliver brugt til både at bevæge/flytte fronten samt til at hæve luftmassen op over varmfrontsfladen. 
Om vinteren oplever vi enkelte gange ved varmfronter, at der falder underkølet regn. Dette skyldes specielle temperaturforhold. Se underkølet regn.

• • •

Kommentarer:

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer...