Opslagsord Advektion Advektionståge Anabatisk vind Atmosfæren Bagsidevejr Bjergbølger Bora Chill-factor Col Cyklonfamilie / Vandrende Lavtryk Dis (tågedis) Dis (tørdis) Dråbestørrelse (Sky og Nedbør) Dugpunktsspredning Dugpunktstemperatur Finregn Flyvesigtbarhed Friktionslag Front Frontbølge Frontinversion Frontsystem Fronttåge Fugtadiabat Føhn Geostrofisk vind Gradientvind Gustfront Hagl Havgus Hvid jul Højtryk Intertropisk konvergenszone Inversion Isallobarer Iskorn Islag Isning Isobarer Isobarflader Isohypser Isotacher Isotermer Isslag Jetstråle / Jetstrøm Jordvind Katabatisk vind Klaris Koldfront Konvektion Konvergenszone Kornsne Kraftig regn Kuldeindeks Kuling Land- og søbriser Lav jordtåge Lavtryk Luftmasser Maksimum-temperatur Microburst Minimum-temperatur Monsun Nedbørsdannelse Okklusion Orkan Orografisk tåge Passatvinde Pseudotemp Q-forkortelser Radiosonde Regn Relativ fugtighed Rimis Rimtåge Ryg Saddelpunkt Sigtbarhed Skybrud Skydannelse Skyer Skyhøjde / Skybase Snefygning Stabil/Instabil atmosfære Standardatmosfæren Storm Strålingståge Subsidensinversion Søbriser Temperatur Sørøg Temp Temperaturmåling Termik Torden Tropisk cyklon Tropopause Trug Tryksystemer Turbulens (CAT) Tåge Tågebanker Tøradiabat Udløsningstemperatur for termik Underkølet finregn (Underafkølet) Underkølet regn (Underafkølet) Varmfront Vejrrekorder (Vejrekstremer) Vind og vindstød Vindens ændring i friktionslaget Vindhastigheder Vindsystem (Det Globale) Wind shear

Jordvind

Vi taler her om vinden i det laveste niveau over overfladen, friktionslaget. Laget er 2000-3000ft tykt, og den geostrofiske vind vil her være påvirket af friktionskraften. Det er en kraft, som virker modsat vindens bevægelsesretning. Hvis vi laver "kræfternes parallelogram" (se tegning) vil vi ved at sammenholde trykgradientkraft, corioliskraft og friktionskraft se, at den endelige vind vil blæse med lavtrykket til venstre og højtrykket til højre, men afbøjet skråt ind mod lavtrykket. Afbøjningens størrelse vil være afhængig af underlaget, jo større friktion, jo større afbøjning. Over vand oplever vi 5-10 graders afbøjning og en reduktion af hastigheden til omkring 80%, mens vi inde over land med meget kuperet terræn kan se 30-40 graders afbøjning og reduktion af styrken til omkring halvdelen. (se geostrofisk vind)

Jordvind

Hvis vindretningen gennem en periode drejer mod højre, f.eks fra 170 grader til 250 grader, siger vi, at vinden "veerer". Hvis den derimod drejer mod venstre, altså fra 280 grader til 220 grader, taler vi om, at vinden "bakker".

• • •

Kommentarer:

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer...