Vindhastigheder

Indtil 1600-tallet blev vind defineret på forskellig måde, men fra 1600-tallet besluttede man at ”vind” er luft i bevægelse.
Til måling af vindretning har man fra meget langt tilbage i historien brugt ”vindroser”.
Senere har man brugt ”vindfløje”, hvoraf en af de mest kendte nok er en ”vejrhane”. I dag foregår det for det meste elektronisk.

Egentlig måling af vindhastighed startede i 1450, da en italiener, Leon Alberti, opfandt det første anemometer (instrument til måling af vindhastighed).
Et lignende instrument blev 200 år senere genopfundet af englænderen Robert Hooke.
I vore dage bruges stadig et kopanemometer, men efterhånden måles vindhastigheden flere steder elektronisk. 

I 1806 introducerede man Beaufort-vindskalaen. Her bliver vindhastigheden over hav vurderet uden brug af instrumenter, men ved at iagttage havets tilstand. F.eks ”let vind” = ”korte bølger brydes”

Til sammenligning nogle vindstyrker i forskellig måleenhed. 

Beaufort Knob M/sek Km/t  
0 0-1 0-0,2 0-1 Stille
1 1-3 0,3-1,5 2-5 Næsten stille
2 4-6 1,6-3,3 6-11 Svag vind
3 7-10 3,4-5,4 12-19 Let vind
4 11-16 5,5-7,9 20-28 Jævn vind
5 17-21 8-10,7 29-38 Frisk vind
6 22-27 10,8-13,8 39-49 Hård vind
7 28-33 13,9-17,1 50-61 Stiv kuling
8 34-40 17,2-20,7 62-74 Hård kuling
9 41-47 20,8-24,4 75-88 Stormende kuling
10 48-55 24,5-28,4 89-102 Storm
11 56-63 28,5-32,6 103-117 Stærk storm
12 > 63 > 32,6 > 117 Orkan

Omregningen kan lettest foregå i tabellen på forsiden af dette website.

For omregning af tryk, temperatur og udregning af chill-factor mm, gå til vejrlommeregner på dmi.dk.
• • •

Kommentarer:

skrev:
I Svendborg har vi planer om at rejse et 40 m. højt udendørs Foucault-pendul ophængt i en 3mm wire. Kuglen vejer ca. 600 kg. og måler 1,4 m i diameter ( 1 milliardtedel af solens diameter). Et stort problem er vindpåvirkning af wiren. Kuglen en beskyttet af en 6 m. høj væg af armeret glas. I et mock-up forsøg på Lindø Industripark var der problemer med vindpåvirkning, men der blev brugt en 8 mm wire som var 60 m lang, og kuglen var ubeskyttet. I tilslutning til forsøget blev der foretaget meget nøjagtige målinger, og efterfølgende beregninger har vist, at foucault-drejningen vil forstyrres ved vindhastifheder > 7 m/sek. Spørgsmålet er, hvor mange dage om året, vil vort pendul ikke kunne fungere p.g.a. vindpåvirkning af wiren ? mvh poul Vase
lørdag d. 17. november 2018 kl. 17:05
skrev:
Hej Henrik. Jeg kender ikke til DR og TV2’s vejrkort. Hvis ikke andet er anført vil der altid være tale om middelvind. Dette gælder alle vindstyrker. I TV kan vejrværten nævne at der kan forekomme vindstød. På vindkort med vindfaner kan vindstødene markeres med forskellig baggrundsfarve på kortene. Inden for luftfart markeres det f.eks. i en Metar (aktuelt vejr på en lufthavn) eller Taf sådan: 250/18g32kt. Det betyder vind fra 250 grader 18 kt med vindstød til 32kt. Du kan bruge omregning af vindstyrker på forsiden af dette website. Se endvidere i ordbogen under ”vind og vindstød” og se øverst på bjælken ”Taf/Metar oversætter”. Mange hilsner Steen
tirsdag d. 7. august 2018 kl. 14:23
skrev:
På grafer fra DMI angives 10 min. middelværdi og max vindstød. På vejrkort hos DR1 og TV2 angives vindhastigheder. Er der max vindstød eller middelværdi ? Ved tabeller for kuling, storm og orkan osv angives m/sek, km/t osv. Er det max eller middelværdi ?
søndag d. 5. august 2018 kl. 13:21
skrev:
Hej Lasse. kph = km/t. Hvis du går ind på forsiden af websitet vil du øverst til højre finde en omregner af vindhastigheder. Indtast 40 under km/t og du vil under m/sek kunne aflæse at det svarer til godt 11 m/sek. Hilsen Steen.
onsdag d. 29. juli 2015 kl. 11:03
skrev:
hvad er 40 kph vind omregnet til m/sek ?
tirsdag d. 28. juli 2015 kl. 18:11
skrev:
Hej Dan. Her det nærmeste jeg kan komme med et svar på dit spørgsmål. Hilsen Steen Indtil 1600-tallet blev vind defineret på forskellig måde, men fra 1600-tallet besluttede man at ”vind” er luft i bevægelse. Til måling af vindretning har man fra meget langt tilbage i historien brugt ”vindroser”. Senere har man brugt ”vindfløje”, hvoraf en af de mest kendte nok er en ”vejrhane”. I dag foregår det for det meste elektronisk. Egentlig måling af vindhastighed startede i 1450, da en italiener, Leon Alberti, opfandt det første anemometer (instrument til måling af vindhastighed). Et lignende instrument blev 200 år senere genopfundet af englænderen Robert Hooke. I vore dage bruges stadig et kopanemometer, men efterhånden måles vindhastigheden flere steder elektronisk. I 1806 introducerede man Beaufort-vindskalaen. Her bliver vindhastigheden over hav vurderet uden brug af instrumenter, men ved at iagttage havets tilstand. F.eks ”let vind” = ”korte bølger brydes”
søndag d. 2. februar 2014 kl. 08:07
skrev:
Spørgsmål: Hvorledes målte man vindhastigheder i gamle dage, da der ikke fandtes vindmålere?
onsdag d. 29. januar 2014 kl. 13:40