Opslagsord Advektion Advektionståge Anabatisk vind Atmosfæren Bagsidevejr Bjergbølger Bora Chill-factor Col Cyklonfamilie / Vandrende Lavtryk Dis (tågedis) Dis (tørdis) Dråbestørrelse (Sky og Nedbør) Dugpunktsspredning Dugpunktstemperatur Finregn Flyvesigtbarhed Friktionslag Front Frontbølge Frontinversion Frontsystem Fronttåge Fugtadiabat Føhn Geostrofisk vind Gradientvind Gustfront Hagl Havgus Hvid jul Højtryk Intertropisk konvergenszone Inversion Isallobarer Iskorn Islag Isning Isobarer Isobarflader Isohypser Isotacher Isotermer Isslag Jetstråle / Jetstrøm Jordvind Katabatisk vind Klaris Koldfront Konvektion Konvergenszone Kornsne Kraftig regn Kuldeindeks Kuling Land- og søbriser Lav jordtåge Lavtryk Luftmasser Maksimum-temperatur Microburst Minimum-temperatur Monsun Nedbørsdannelse Okklusion Orkan Orografisk tåge Passatvinde Pseudotemp Q-forkortelser Radiosonde Regn Relativ fugtighed Rimis Rimtåge Ryg Saddelpunkt Sigtbarhed Skybrud Skydannelse Skyer Skyhøjde / Skybase Snefygning Stabil/Instabil atmosfære Standardatmosfæren Storm Strålingståge Subsidensinversion Søbriser Temperatur Sørøg Temp Temperaturmåling Termik Torden Tropisk cyklon Tropopause Trug Tryksystemer Turbulens (CAT) Tåge Tågebanker Tøradiabat Udløsningstemperatur for termik Underkølet finregn (Underafkølet) Underkølet regn (Underafkølet) Varmfront Vejrrekorder (Vejrekstremer) Vind og vindstød Vindens ændring i friktionslaget Vindhastigheder Vindsystem (Det Globale) Wind shear

Bjergbølger

Hvis en luftmasse bevæger sig ind over en bjergkæde kan der i visse tilfælde dannes bjergbølger på læsiden. Der kræves visse betingelser. Luften skal være stabil. Vinden skal blæse vinkelret ind på bjergkæden, +/-30 grader. Vinden skal over bjergtoppen være mindst 25 knob, og skal øge med højden. Disse bjergbølger vil være stationære og kan nå op til 40.000ft (13km). Hvis luften er fugtig nok kan der i toppen af bølgerne dannes skyer/skybånd parallelt med bjergkæden. Disse skyer kaldes altocumulus lenticularis (Ac), også kendt som "linse-skyer". De vil på vore breddegrader typisk ligge i 2,5-4 kilometers højde. Man kan opleve disse skyer over Danmark i forbindelse med Føhn fra Sydnorge. Disse bjergbølger (Standing Waves) kan udnyttes af svæveflyvere. På vindsiden og på bjergtoppen kan der også dannes skyer. Disse kaldes Cap-clouds (Bjergtop-skyer).

Bjergbølger

• • •

Kommentarer:

skrev:
Hej Jørgen. Tak for fin og brugbar info. Hvis man ønsker yderligere info kan man også gå ind her i ordbogen og se under Termik.
tirsdag d. 3. marts 2015 kl. 12:24
skrev:
Som Steen skriver ligger rotorskyerne - som faktisk er CU skyer - ofte på række langs med bjergkæderne, der danner bølgerne. Det er noget af en rystetur at flyve igennem eller under rotorskyerne, hvilket jeg flere gange har prøvet i svævefly på New Zealand. Som regel søger man at få termik til at komme op under rotorskyerne for derefter at flyve mod vinden ud foran dem, hvor bølgen så forhåbentlig står. I bølgen går det så fint opad med 5-8 meter i sekundet, og luften er som regel helt rolig. Det er en sand nydelse at sidde deroppe og nyde udsigten i motorløse fly. Man skal have ilt med, da man ofte kommer op i 6-8 km højde. Men der er også ofte mulighed for bølgeflyvning både i Sverige, Norge og i Alperne/Pyrenæerne. Lentikularriserne kan antage de mest forunderlige former. Prøv selv at Google dem!!
mandag d. 2. marts 2015 kl. 10:25
skrev:
Rotorskyer er ikke det samme som altocumulus lenticularis. Jeg kender ikke så meget til rotorskyer, blot at de ligger som bånd parallelt med bjergkæden, optræder i forbindelse med bjergbølger og pga turbulens er generende for luftfarten.
fredag d. 13. februar 2015 kl. 07:16
skrev:
Er det det samme som en rotorsky? Ellers savner jeg en definition og forklaring på sådanne.
torsdag d. 12. februar 2015 kl. 11:40