Bjergbølger

Hvis en luftmasse bevæger sig ind over en bjergkæde, kan der i visse tilfælde dannes bjergbølger på læsiden.

Der kræves visse betingelser. Luften skal være stabil. Vinden skal blæse vinkelret ind på bjergkæden, +/-30 grader. Vinden skal over bjergtoppen være mindst 25 knob, og skal øge med højden. Disse bjergbølger vil være stationære og kan nå op til 40.000ft (13km).

Hvis luften er fugtig nok kan der i toppen af bølgerne dannes skyer/skybånd parallelt med bjergkæden. Disse skyer kaldes altocumulus lenticularis (Ac), også kendt som "linse-skyer". De vil på vore breddegrader typisk ligge i 2,5-4 kilometers højde.

Man kan opleve disse skyer over Danmark i forbindelse med føhn fra sydnorge. Disse bjergbølger (standing waves) kan udnyttes af svæveflyvere. På vindsiden og på bjergtoppen kan der også dannes skyer. Disse kaldes Cap-clouds (bjergtop-skyer).

Henvisninger:

Kommentarer: