Spor efter Bornholm

I vintermånederne optræder der i Østersø området, år efter år, en vejrsituation som har givet mange danske meteorologer op til flere grå hår i hovedet. Det skyldes, at meteorologerne har følelsen af igen at »være taget på sengekanten«. Fænomenet fremkalder blandt befolkningen i Østdanmark ofte sarkastiske bemærkninger blandet med ivrig hovedrysten over den netop aflyttede vejrudsigt.

I vintermånederne optræder der i Østersø området, år efter år, en vejrsituation som har givet mange danske meteorologer op til flere grå hår i hovedet. Det skyldes, at meteorologerne har følelsen af igen at »være taget på sengekanten«. Fænomenet fremkalder blandt befolkningen i Østdanmark ofte sarkastiske bemærkninger blandet med ivrig hovedrysten over den netop aflyttede vejrudsigt.

Det starter med følgende vejrsituation: Et højtryk ligger stille øst eller nordøst for Danmark. På højtrykkets sydside strømmer fra sydøst kold og tør luft fra Polen op over Østersøen, Sydsverige og Østdanmark. Så langt meteorologens øje rækker mod sydøst på vejrkortet ser m/k kun koldt og skyfrit vejr. En fristende vejrudsigt for i morgen lyder: Sydøstlig vind, koldt og i dagtimerne solrigt. Det er derfor forståeligt, når mange østdanskere her og nu kræver en forklaring, når de, i stedet for den lovende sol, oplever overskyet vejr, ja endog mulighed for lettere snefald.

Nedsynknings-inversion
Når et højtryk i et stykke tid har dækket et geografisk område vil der dannes en ned synkningsinversion. Det skyldes, at luften i højtrykket langsomt synker mod overfladen og herved opvarmes tøradiabatisk. Når den varme luft ikke synker helt ned til overfladen, er det, fordi vii friktionslaget (ca. 2000-3000 ft tykt), ved siden af en nedsynkning, har en udstrømning af luft i høj trykket (se fig. 1.). Det bevirker, at vi øverst i friktionslaget får dannet en inversion. En inversion vil sige, at lufttemperaturen i et vist niveau stiger med højden.
Temperaturforholdene under inversionen vil kun være afhængige af den overflade, som luften bevæger sig hen over. Er overfladen kold, vil luften under inversionen være stabil. Omvendt instabil med en varm over flade.

 

Fig 1Fig. 1. Skyfordeling, temperaturforløb og strømning i inversionen.

 

Fig 2
Fig 2. Analyse d. 17/2 1984 kl. 12z.

Fig 3 4 5
Fig 3, 4 og 5. Temperne (radiosonderingerne) fra
Greifswald d. 16/2 kl. 23z og d. 17/2 kl. 05z og 11z.

Hvorfor driller vores vejrfænomen?
Det er på grund af et sammenspil mellem Østersøen og højtrykket. Mens der i den sydøstlige strømning er skyfrit over Polen (p.g.a. den kolde overflade og den tørre luft), sker der ændringer, når luften kommer ud over Østersøen. Dels vil luften blive varmet op fra bunden. Vandtemperaturen er ca. 0°c. Dels vil luften få tilført fugtighed fra hav overfladen. Disse to ting, sammenholdt med den dannede inversion vil ofte starte opbygning af cumulus-skyer (Cu) over Østersøen. Hvis dugpunktsspredningen i inversionen er ≤5°c, vil cumulus-toppene bredes ud i inversionen, og vi vil få et udbredt stratocumulus-skydække (se). Skyerne som bliver dannet over Østersøen vil herefter brede sig ind over Sydsverige og Østdanmark.

Når nu meteorologen kender denne udvikling, og alligevel kan blive overrasket, skyldes det hovedsagligt, at det kan være svært at forudsige, hvornår inversionen dannes. På temperne fra Greifswald (09184) ses hvor hurtigt det kan ske. Temperne er fra d. 17/2-84.

En variant
Den egentlige grund til skriveriet om østersø fænomenet er ikke at undskylde de fejlslagne vejrudsigter. Grunden er derimod, at der d. 17/2 1984 dukkede en variant op.

Oplægget følger fint det før beskrevne. På fig. 2. ses, at vid, 17/2 har et kraftigt højtryk på 1050 milibar over Rusland. På højtrykkets sydside, havde vi, i den sydøstlige strømning dagen før, oplevet skønt vejr med masser af sol over København.

Prøv at se på de tre temper fra Greifswald. (Fig. 3,4 og 5) De er fra d. 16/2 kl. 23z og d. 17/2 kl. 05z og llz. Greifswald ligger i Øst
tyskland lige syd for Rygen. Der dannes i løbet af natten tydeligt en inversion i Østersøen. På satellitbilledet (sat 1), ser vi et fint skoleeksempel på dannelse af cumulus/stratocumulus-skyer i Østersøen i vinterhøjtryk. Øjet fanger hurtigt en bred stribe fra Nord
vestbornholm til Sydøstskåne uden skyer. Jeg har ikke tidligere set noget tilsvarende.

 

Sat 1Sat 1. NOAA 8. infrarødt billede. 17/2-84 0659z. Nedtaget i observatoriet, Rude Skov.

 

Fig 6 
Fig 6. Analyse d. 17/2 1984 kl. 06z.

 

På satellitbilledet er det tydeligt at se, at luften først et stykke ude over Østersøen er blevet instabil og har opsamlet fugtighed nok til dannelse af skyer.

Vindretningen i lav højde kan direkte aflæses på skyafgrænsningen nordvest for Bornholm. Jordvinden over Bornholm aflæses til ca. 150 grader på forskellige stationer. På samme måde viser skykanten fra Rygen til København vindretningen i dette område. De manglende skyer vest for denne kant viser, at luften, der fra Østtyskland bevæger sig op mod Sjælland, ikke passerer et tilstrækkeligt stort havområde til, at vi får dannet skyer.

Årsagen
Et gæt på årsagen til »sporet efter Bornholm«. D. 17/2 har luften over Polen en temperatur på minus 9-12 grader. Dugpunkts temperaturen er minus 11-14 grader. Kl. 06z siger Rønne t minus 5 og td minus 8. Vand-temperaturen i Østersøen er samtidigt ca. plus 2 grader.

Mens luften passerer Bornholm stabiliseres den p.g.a. den kolde overflade. Samtidig tørrer den ud og skyerne forsvinder. Efter passage af Bornholm når luften ikke at genvinde instabilitet og fugtighed før den er kommet ind over Sydsverige.

 

Sat 2Sat 2. NOAA 8. infrarødt billede. 17/2-84 1651z. Nedtaget i observatoriet, Rude Skov.

 

I løbet af formiddagen bredte sc/cu-skydækket sig videre mod nordvest. Men der var stadig en, til slut ca. 200 km lang skyfri stribe efter Bornholm. Striben blev dog efterhånden smallere. På satellitbilledet (sat 2), ses det, at vinden i lav højde er drejet til ca. 120 grader. Striben er væk, men vi aner dog udtørringen over Bornholm, med mindre sammenhængende skydække til følge.
Jo, satellitbillederne er sandelig blevet et uvurderligt værktøj for meteorologerne.

Af Steen Lund, d. 19. november 2012
• • •

Kommentarer:

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer...